Velkommen til trav-og galopskolen på Jydsk Væddeløbsbane.

Ponysporten er for alle, uanset forudgående kendskab til hestesport, og uanset om du har din egen pony eller ej.

På skolen modtager man både undervisning om hvordan man kører ponytrav samt ponyernes pasning og pleje. Vi underviser også i ponymonte (ridetrav), dette kræver dog at du kan den grundlæggende ridning. Galop udbydes som weekend kursus én til to gange årligt, ved min. fem tilmeldte. Galop forudsætter at du har egen pony og er en rutineret rytter.

Vi lægger vægt på sammenhold og fællesskab, med heste som fælles interesse.

I samarbejde med Jydsk Ponyvæddeløbsforening vil I også blive inviteret med til flere sociale arrangementer i løbet af året, hvilket vi selvfølgelig håber, at I vil bakke op om, i det omfang I kan. Det kræver medlemskab af klubben for at deltage.

Gratis prøvetime

Du er velkommen til at komme forbi og have to prøve-træninger, inden du beslutter dig om du vil meldes ind.

Trav- og galopskolen har pt. 5 ponyer, der alle kører med sulky, og enkelte kan også bruges til monté. Disse kan man låne til træning, men man er også mere end velkommen med egen pony.

Sikkerhed er vigtigt hos os. Derfor kører alle børn med hjelm og sikkerhedsvest. Dette kan man låne af trav- og galopskolen.

Krav til dig

– Du skal være fyldt 3 år for at gå til pony, 7 år for at deltage på de andre hold.
– Fuld forældreopbakning

Vores motto er: Hest, hygge og holdånd!

Vi er altid klar til at hjælpe med spørgsmål eller uklarheder og du er altid velkommen til at tage fat i os.

Kontakt: Christian Kamp 24961067 eller Malene Thune 20988025

Med venlig hilsen

Trav- og galopskolen på JVB.

Nyheder

Sponsorer